Friday, 25 April 2014

Cupcakes á la pcos (bedre end det måske lige lyder!)



I går spurgte jeg mine facebook-venner hvad deres yndlingskage er, for jeg trængte til noget inspiration i køkkenet - i dag er det nemlig min storebrors 32 års fødselsdag, og jeg havde, sammen med min svigerinde, besluttet at han skulle have et lille surprise-besøg i morges; og så skulle jeg have en fødselsdagscupcake med til ham :)
Jeg fik en masse rigtig gode forslag, men den kage der gik igen flest gange var chokolade, så jeg kastede mig ud i at bage kakao-cupcakes uden en opskrift at gå efter.
Jeg kan, for de andre ny-pcos'er (eller generelle sukker-allergikere), fortælle at det altid er en god idé at læse på div. erstatninger man har i køkkenet - jeg formåede nemlig 2 fatale gange at blande 100gram Perfect Fit sammen med mælk, olie, æg og skyr - før jeg fik læst udenpå bøtten, hvor der står at man altid skal blande Perfect Fit sammen med de tørre ingredienser; ellers klæber det nemlig sammen og bliver til en slags uopløselig karamelmasse.
Så behøver I andre ikke at lære det på den hårde måde ;) Hehe.

Jeg er blevet bedt om at skrive opskriften på mine cupcakes herinde - desværre er jeg sådan een der estimere meget mens jeg står med tingene i køkkenet, hvilket vil sige at jeg næsten altid glemmer at skrive tingene ned, så de får de rigtige tal på - så det følgende er så rigtigt som jeg lige kan huske det, udelukkende fra hukommelsen:

 

Kakao-cupcakes:

Varieres med div. ekstra ingredienser - se bunden :)

18 - 20 store papirs-cupcake-forme (de hvide fra Kvickly er rigtig gode)

Tørre ingredienser:

130 g mandelmel
170 g rugmel
2 tsk bagepulver
2/3 tsk natron
2 spsk ren kakao
1-2 tsk øko vanillepulver (fx. fra Urtekram)
100 g Perfect Fit
55 g Sukrin Gold

Våde ingredienser:

3 æg
ca. 125 g mælk
3 - 4 spsk flydende becel
1 spsk vindruekerneolie
100 g skyr (eller fromage frais - det er vigtig at det ikke er en skyr der er alt for fast)

Fremgangsmåde:

Bland alle de tørre ingredienser sammen i een skal (der kan være en fordel i at si sådan noget som bagepulver og kakaopulver).

I en anden skål mixes alle de våde ingredienser sammen.

Når dette er gjort, hældes de våde ingredienser stille og roligt over i de tørre, og disse "vendes" sammen (med en dejskraber) - NB! det er vigtigt at du ikke pisker.

Lade dejen trække i 10-15 minutter (husk at røre i den en gang eller 2).
Hvis dejen ikke trækker, så hæver den ikke ordenligt og flyder ofte over kanterne på dine cupcakeforme.

Når dejen har trukket kan du vælge om du vil have plain kakaocupcakes, eller om du vil have ekstra ingredienser i. Hvis du bare vil have dem plain, så er det nu du fylder dem i cupcakeformene og sætter dem i ovnen - Bages ved ca. 190° i en varmluftsovn i ca. 17 minutter (måske kortere, måske længere - det kommer an på din ovn!).


 

Men hvis du gerne vil have lidt variation, så kan du fx. prøve en af følgende 3:


Når dejen har trukket, tager du 1/3 af dejen over i en anden skål (hvis du altså laver 3 variationer; du kan jo også vælge at lave een version, i såfald er det jo bare hele dejen du laver den af).

1. variation - 1/3 dej)
Hak 70% chokolade med mint & en god håndfuld hasselnødder i nogle fine, men stadig pæne stykker og bland dem i dejen. Fordel dejen i cupcakeformene og sæt dem i ovnen.
Bages ved ca. 190° i en varmluftsovn i ca. 17 minutter (måske kortere, måske længere - det kommer an på din ovn!)

2. variation - 1/3 dej)
Hak 80% chokolade & en god håndfuld mandler i nogle fine, men stadig pæne stykker og bland dem i dejen. Fordel dejen i cupcakeformene og sæt dem i ovnen.
Bages ved ca. 190° i en varmluftsovn i ca. 17 minutter (måske kortere, måske længere - det kommer an på din ovn!)

3. variation - 1/3 dej) Dette er den bedste, hvis I spørger mig!
Tag en god håndfuld økologiske, frosne hindbær og knæk dem i mindre stykker, så de er mere mundrette. Hak så en god håndfuld usaltede (!) cashewnødder og bland det hele op i dejen.
Fordel dejen i cupcakeformene og sæt dem i ovnen.
Bages ved ca. 190° i en varmluftsovn i ca. 17 minutter (måske kortere, måske længere - det kommer an på din ovn!)



Cream cheese frosting á la pcos:
Jeg skriver cirka-tal, fordi det kommer an på hvor mange af cupcakesne der skal frostes.
 
ca. 100 g smør
ca. 120 g philadelphia original (ikke light)
Sukrin Melis efter smag

Lad smørret stå ude lidt tid, før I går igang med frostingen - det skal helst være godt mørt for at blive godt (men dog ikke så mørt at det er ved at smelte helt!).
Pisk - eller bland med en gaffel - smør og philadelphia sammen. Når det er blevet til en blød, lind masse, så begynd lige så stille at tilføje Sukrinmelis.
Husk at smage til undervejs!

I kan evt. slutte af med at farve frostingen med pastafarve :)

(Mine blev afsluttet med pastafarven "Rose" og div. spiseligt glimmer)






Bon Appétit!












Monday, 21 April 2014

Tiden jeg lever i..



Jeg har altid tænkt at jeg ville have fundet mig bedre til rette i 60'erne og 70'erne - selv min familie har fra tid til anden sagt det samme - og min lejlighed er da også fyldt med gamle ting.
Fantastiske, gamle ting.
Min vidunderlige sofa fra 1920'erne, min glaserede lerlampe fra min mormors hus, mine originale filmplakater (en litografi plakat af "Far til Fire i Sneen" og en alm. plakat af "Pigen og Millionæren"). Jeg har drejeskivetelefoner, vaser købt på loppemarkeder, tallerkner købt second hand på svenske loppis, et spisebord mine forældres forrige genbo gav væk gratis, LP'er, et lille kakkelbord fra min mormors hus og stole som jeg har hentet i sydsjælland, langt ude på landet, fordi de tilfældigvis passede til bordet - og mange mange andre ting.
Kort sagt: Jeg ELSKER når ting har historie.

Men på det seneste har jeg opdaget noget der gør mig decideret lykkelig for at leve i den tid vi lever i i dag - og her tænker jeg ikke på computere og smartphones og hjemmebiografer (selvom de selvfølgelig også er lækre - især computer og hjemmebiograf; smartphones kan jeg godt leve uden, men dét er vist et helt andet indlæg for sig).

Nej, jeg tænker på mulighederne.

Jeg har jo skrevet før om at jeg var kommet frem til at jeg måtte have pcos - og for 2-3 uger siden fik jeg det så endeligt bekræftet. Det lyder måske mærkeligt, når jeg nu selv var nået til konklusionen allerede i Oktober 2013, men dét at få det bekræftet af en læge der er specialist på området det slog alligevel lidt hårdt.

I modsætningen til dén forfærdelige gynækolog-dame jeg var til for 6 år siden i Herlev, så var min mandlige læge, Bjarne Stigsby (det er ham der er medforfatter af bøgerne "Spis dig Rask" og "Spis dig gravid"), bare så rar og venlig. Han gav sig god tid til at forklare mig alt - vi gennemgik alle mine tal og han forklarede hvert enkelt af dem så jeg forstod hvad det var vi snakkede om.
Langt de fleste af mine tal var faktisk perfekte (utroligt nok) - et par af dem var dog lidt for lave.
Mit "onde" kolesteroltal lå meget meget flot på 4,7 (ifølge fx. sundhed.dk skal kolesteroltallet ønskeligt ligge under 5), mit "gode" kolesteroltal, som er dét der hjælper med at rense blodårerne, var dog en lille smule for lavt. Mit testosteron-tal var også overraskende normalt, men, som lægen sagde, "Der er det rigtige antal drenge i klassen, de har bare pt. ikke nok stole at sidde på", fordi mit tal der skal holde testosteronen i skak pt. også var for lavt.
Det største problem for mig - og dét der i følge lægen er årsag til alle mine andre symptomer og forhøjede og for lave tal (inklusiv overvægt, træthed, hårtab, kedafdethed mv.) - er mit insulintal.
Det er skyhøjt.
Ikke så højt at han var nervøs for at jeg skulle få sukkersyge, men så højt at det laver al den anden ravage i min krop.
Og dét er altså noget af en udmelding at forholde sig til.
Alt dét jeg har gået og døjet med siden jeg var 8 år er symptomer på denne her sygdom.
Alle de gange jeg virkelig er gået til den for at prøve at tabe mig og der ikke er sket noget som helst, har været symptom på pcos. Alle de gange jeg har følt mig doven fordi jeg ikke har kunnet overskue en ganske almindelig hverdag, fordi jeg har været for træt eller fordi jeg har følt mig "tåget", har været et symptom pcos. Det er altså vildt.

Og så kommer den næste del, som man også skal forholde sig til, nemlig dét at man er nød til at lægge sit liv om. Og her snakker vi ikke "lige nu" eller "når det er belejligt"; det er fra nu af og til tid og evighed. Og der er sikkert stadig mange der vil sidde og tænke "pfft, hvor du dog piver, det er sgu da ikke så slemt!", men vær sød lige at tænke over det en ekstra gang.
Hver gang du skal på besøg hos nogen, skal du enten forberede dem på at der er en masse "normale" ting du ikke må få (pasta, ris, kartofler, brød, bulgur, couscous, sukker mv.) eller også skal du have din egen specialmad med hjemmefra.
Du skal forholde dig til at andre mennesker har meget svært ved at forstå måden du spiser på - og nogle (flere) vil ovenikøbet synes at du grovæder de helt forkerte ting og have lyst til at "redde" dig fra for meget protein og fedt, for det må jo være fordi du ikke ved bedre.
Dét oplevede jeg da jeg var til fødselsdag hos en af mine venner for nylig. Vi skulle have flæskesteg, som jo i sig selv er de to ting jeg skal have mest af (fedt & protein) og mens de andre spiste masser af kartofler, sovs og rødkål til, så skar jeg mig et tyndt stykke rugbrød og tog een spiseskefuld sovs og een spiseskefuld rødkål, for i sovsen var der mel og jeg vidste ikke om jeg måtte få rødkål.
Jeg bad så om 2 skiver flæskesteg - og ja, skiverne var ret store, MEN der var en hel steg mere i ovnen og jeg skulle gå før den var færdig - så da min vens mor spurgte om der var en der ville dele det sidste stykke flæskesteg med hende, sagde jeg (velvidende at der var en kæmpe steg i ovnen, som de andre skulle spise når jeg var gået), at det ville jeg måske gerne. Jeg blev mødt med et meget hårdt, meget stramt "Arh, du har jo fået TO stykker allerede, jeg har altså kun fået ET!" (med en undertekst der, for mig i hvertfald, lød som "fede svin, du skal ikke have mere!").
Det skal lige siges at inden måltidet havde vi lige siddet og snakket op pcos og jeg havde fortalt om kiss-kost - og min vens mor havde snakket om at man "ikke kan være mor hvis man vejer 90 kilo - det er jo synd for barnet!" - jeg vejer pt. væsentligt mere end 90kilo, og det vidste mine venner heldigvis godt. De var meget hurtige til at springe mig til undsætning.

Jeg fortæller jer kun om dén situation fordi det var noget der virkelig gjorde mig ked af det.
Bare dét at skrive den ned her, gør mig ked af det, for det var bare så ubehageligt.
Og dét er jo en del af det jeg skal forholde mig til fra nu af. Jeg skal vende mig til at folk vil glo langt efter mine store mængder kød, fordi det ikke er dét de er "opdraget" til at tænke som 'sund kost'.

Så jeg har sat mig for at jeg vil oplyse folk om pcos og om vigtigheden af at det bliver opdaget - og vigtigheden af at man kommer i behandling.
For det er helt sikkert at hvis jeg fortsatte med at spise kartofler og brød og sukker, så ville jeg blive insulinresistent og få sukkersyge og være i højrisiko for at udvikle flere, alvorlige følgesygdomme, som fx. forskellige versioner af cancer.
Det er vigtigt for mig at folk forstår at det ikke "bare" er en betegnelse for at ens hormoner er hulter til bulter og at man "tilfældigvis" ikke har regelmæssige menstruationer. Det er så meget mere end dét - og potentielt meget farligt, hvis det ikke bliver behandlet i tide.


Så hvad er det for nogle muligheder jeg snakkede om i starten?

Hvis jeg havde levet i 60'erne/70'erne, så var min pcos måske slet ikke blevet opdaget. Jeg ville være blevet ved med at tage på og jeg ville nok have fået sukkersyge og hvem ved hvad ellers.
Men i tiden vi lever i nu, er der ikke kun sket dét at min pcos er blevet opdaget.
Der er også sket dét at, selvom jeg synes det er hårdt og bla. bla. bla. - så jeg har opdaget hvor mange alternativer jeg faktisk har i min hverdag.
Når man pludselig skal holde sig helt fra "tyngde maden" man har været vant til - og "fredagsslikket" man har nydt godt af - så er det altså en fryd at opdage hvor mange ting der pludselig kan fås i sukkerfri udgave :D

De følgende er blot nogle af de alternativer der er at finde i skønne år 2014 ♡


Min "bibel", skrevet af Bjarne Stigsby og diætist Hanne Juul.



Tror der er få der helt vil forstå min glæde ved at have fundet sukkerfri asier! :o)



Sukkerfri ketchup - JA TAK!!



Og så en del af det alternative slik vi gerne må få.
Vi må gerne få chokolade, der skal bare min. være 70% kakao i - og helst dérover (tak til svenskerne for appelsin, tranebær og blåbær chokolade med højt nok kakaoindhold!)
Tak til isis, bare sådan generelt.



Kokosfibre til at bage med ♡



Jeg har altid været imod erstatningssukker - og "Perfect" serien fra isis har ikke været en undtagelse, men nu kan jeg næsten ikke leve uden.



Når nu man ikke må få rigtig pasta, så kan man jo kun, endnu engang, råbe et højt TACK! til de dejlige svenskere for at lave proteinholdig bønnepasta, som opfører sig præcis som rigtig pasta (men faktisk smager bedre!!) - og for at have glasnudler.



Og når man ikke må få pommes frites og kartofler i ovnen, så er det jo fantastisk at Irma har lavet et "dovne"-alternativ til os! :D



Mandelmel er et andet godt bage-alternativ :) (Tak til Brugsen i Tikøb)



Sukrin - det naturlige alternativ til sukker og "Perfect". Sukrin er udvundet fra bl.a. pærer.
Strøsukker-udgaven.



Et rigtig fint alternativ til Brun farin :)



Sukrinmelis er et alternativ til flormelis - men dog smager det en anelse for meget som druesukker, hvis du spørge mig.



Fordi kakaomælk er og bliver min største svaghed.
Endnu engang tak til isis!



Hvedeklid - et andet tilladt bage-alternativ.



Økologiske, rå Kakao nibs.
De er meget kraftige i smagen, men de er ikke at kimse af :)



Og sidste, men absolut ikke mindst: Sukkerfri vanilleis fra isis.
(Den findes også i en jordbær- og en chokoladeudgave, men dem har jeg ikke prøvet endnu.)




Kære venner, familie og alle jer andre. Hvis I, efter at have læst mine indlæg, har den mindste mistanke om at I kunne have pco eller pcos, så gør jeg selv en kæmpe tjeneste og få en henvisning til en specialist og bliv tjekket.
Det er ikke nok at blive tjekket hos jeres egen læge, for langt de fleste læger har slet ikke nok viden på området. Jeg anbefaler Bjarne Stigsby, fordi han er specialist, dygtig og hamrende rar.

Pas godt på jer selv og hinanden - og jeg håber I alle har nydt Påsken!


Kærligst fra Thea, xx.


p.s. Hvis det skulle have interesse, så kan I følge mig på Instagram under navnet thessea. Jeg opdaterer tit med opskrifter, gode (mad)ideer og lign. i dagligdagen :o)














Monday, 14 April 2014

Peanutbutter-cookies - omnomnom!

Igår var jeg sent oppe og kunne ikke sove, så i stedet gik jeg i krig med en opskrift fra min KissKost-bog (pcos-kost-bog) "Spis dig rask", skrevet af vidunderligt rare Bjarne Stigsby.
Jeg vil kraftigt anbefale alle der har den mindste mistanke om at de kunne have pco/pcos til at købe dén bog og læse den - det er næsten din nye bibel.

Jeg gav mig i kast med opskriften på Peanutbutter-cookies og fandt hurtigt ud af at de var suuuper nemme at lave - og suuuuper lækre at spise!

Der er flere der har spurgt efter opskriften, så her kommer den:

Peanutbutter-cookies
(18stk iflg. bogen - men jeg lavede ca. 26 selvom jeg fulgte opskriften nøje - det kan være det er meningen at de skal være større end jeg havde lavet dem :) )

• 40 g smør
• 100 g peanutbutter
• 90 g rugmel
• 1,5 tsk bagepulver
• 70 g Perfect Fit fra ISIS
• 1 tsk. økologisk vanillepulver (fx. fra Urtekram)
• 25 g kokosmel
• 1 tsk. Perfect Sød
• 2 æg

Kom smør og peanutbutter i en skål.
Tilsæt rugmel, bagepulver, Perfect Fit, vanillepulver og kokosmel og smuldr det hele sammen.
Tilsæt Perfect Sød og saml dejen med 2 æg.
Sæt småkagedejen på en bageplade med en ske.
Tryk dem let flade. (Jeg synes det hjalp også at bruge en dejskraber)

Bag ved 200˚ i ca. 12-14 minutter, eller indtil de er gyldne.



I følge bogen er der 95 kcal pr. stk., hvis man laver 18 småkager ud af dejen - jeg lavede som sagt flere.

Bon Appétit!

Tuesday, 31 December 2013

Lad mig fortælle jer et lille Eventyr..

Jamen, hvad skal jeg dog skrive....??
Sådan har jeg tænkt mindst et par gange om ugen de sidste 10 uger - dvs. siden mit forrige indlæg.
Og nu er jeg altså endelig kommet frem til hvad jeg skal skrive; så her får I en lille historie:

Et Nytårseventyr:
For små 13 uger siden startede et mærkværdigt og, for mig, lettere magisk eventyr.
Dengang var det dog ikke noget jeg så som et eventyr, tværtimod.. Jeg forventede i hvert fald at hvis det var et eventyr, så ville historien starte med at Dragen åd mig med hud og hår - og så levede den ellers lykkeligt til sine dages ende!
Men sådan er det ikke gået.
Allerede i de første dage var min rustning ugennembrydelig - og dét selvom Dragen forsøgte at ætse den med både havregryn og pasta og hvidt brød, men NIX, rustningen forblev intakt.
Og jo længere jeg læste i eventyret, jo fastere blev rustningen.
Slukøret lå Dragen på lur og ventede kun på een ting: At det skulle blive d.1. december.
For Dragen vidste at i december måned der er rustningerne i deres restaureringsfase, og derfor, hvis man ikke passer på, så kan man hurtigt risikere at miste vitale dele af sin rustning - og så kan det altså være meget meget svært at finde en ny.
December kom - og allerede d.1. dag i måneden spyede Dragen med et af sine tungeste skyts: Et fyldt honninghjerte, med både mel og sukker (og honning) - "av, for satan!" lød det fra mig (og min rustning), da Dragen ætsede igennem 3cm af den ellers så hårde metal.
Og bare nogle få dage efter skete det igen.
Dragen lå på lur med sit honningkageskyts (der var nemlig 2 i een pose - fra den Bornholmske bager), og *BAM!!* så nedbrød den 3 cm rustning mere!
Ugen efter fik jeg halsbetændelse og 39,5 i feber - og Dragen nød på forhånd sin sejr og frydede sig højlydt; men der var noget den ikke havde forudset. For selvom den kastede med the-boller, rosiner og snøfler, så blev rustningen ikke videre medtaget - nej, faktisk skete der det utrolige at i stedet for at nedbryde rustningens inderste lag, så gjorde det bare rustningens skal endnu mere robust.
Dragen kæmpede og kæmpede i hele december måned, for det MÅTTE da være muligt at nedbryde dén rustning!
Men med undtagelse af ganske små brunkage- og vanillekrans-svitsede hjørner, så forblev rustningen intakt. Og ikke nok med dét - den blev også mindre og mindre!
Ja, tænk engang, på de 13 små uger, som eventyret har varet, er rustningen blevet 9 kilo lettere - og hele 7cm smallere.
Omregnet er det 1 hel buksestørrelse og et hop fra en 80-85 bh - til en på kun 75 (så lille en bh-omkreds har vi aldrig før haft her i firmaet - wow).

Jeg kan ikke udelukke at Dragen ikke stadig vil have dage hvor den med glæde og lykke kan - og vil - kaste med både hvedemel og stivelse og sukker - og december eksisterer jo altså også i 2014 - men hvis eventyret fortsætter som nu, så vil selv ikke december kunne nedbryde min rustning.
Og thank God for that! :)

To be continued... ;)


Kære Venner og Familie - og alle jer andre.

Det har været et år med store glæder - fx. fik jeg tilføjet titlen "Faster" til mit privatCV og kan nu, stolt, gå med en niece i hver hånd (altså, når den lille af dem er blevet liiiiiiiidt større!)
Det har også været et år det gav mig en voldsom og alvorlig mavepuster, da jeg - og vi - pludselig mistede dejligste Nick Keir, et menneske og en mand som jeg virkelig elskede, og stadig elsker, af hele mit hjerte.
Det har været et år der bød på professionelt skuespilarbejde - og ovenikøbet med et engelsk crew (hvad mere kan jeg ønske mig? :)).
Det har været et år med den herligste uge i Sverige med dejligste Ann-Reena. Et år hvor jeg fik hele 2 ture til London - den første gang var i årets første måned og bestod af gensyn med 2 venner fra teaterskolen, 3 skønne teaterture, og et teaterforedrag - plus et møde med den ene instruktør.
Den anden gang var i årets sidste måned og bød på julehygge med julemarked, Christmas jumpers og gingerbread latté - endvidere stod den på gensyn med 5 af mine teaterskolevenner (dem jeg boede sammen med i Birmingham) og farvel-og-på-gensyn til sødeste Bo, som skulle rejse hjem til USA igen.
Og endelig har det været et år med selv(an)erkendelse, ros fra andre, nye oplevelser, nye (og meget dejlige) kolleger og nye venner.
Eller sagt på en lidt anden måde: det har været et år på både godt og ondt.

Jeg ser nu frem til et år 2014, for fuld fart - og med endnu flere af de gode oplevelser!

Kære allesammen. Jeg håber I får et RIGTIG GODT NYTÅR!!!


VI SES I DET NYE ÅR!! :)








Friday, 25 October 2013

If you're going to sin - make sure you do it right!

Så er der gået 3 uger! (og lidt til)

Og jeg erkender hermed at jeg har syndet. Bum.
Hele 3 gange.. *WHAAAAT?!* :-O Yes, it's true.
I sidste weekend hjalp jeg mine forældre med at flytte (det tog 4 dage) og det gjorde det riiimelig svært at holde sig til PCO-kost, selvom det faktisk lykkedes langt hen ad vejen.

Første gang jeg syndede var med fuldt overlæg.
Torsdag aften havde jeg (og min søster & hendes mand) nemlig billetter til et skønt band der hedder "New Country Rehab" og jeg havde på forhånd givet mig selv lov til at drikke en lille øl - hvilket er et major no go når man har PCOS (øl er fuld af honning/sukker og stivelse... fy fy fy).
Men oh, my word - sjældent har en øl smagt så godt som dén grønne tuborg! :)
Det var helt klart the right way to sin.

Anden gang jeg syndede var rigtig ikke med fuldt overlæg.
Det var lørdag aften og efter vi havde brugt hele dagen på at flytte skulle vi have noget mad - min forældre drømte om Pizza fra Dominos; men da pizza jo mest består af mel og fyfyfy-kulhydrater, besluttede jeg mig for at købe noget fra den lokale kinagrill: miniforårsruller (vegetar), Kylling-i-sur-sød-sauce, 3 reje chips og 1 spiseske ris. BUM.
Det lyder måske ikke så galt - og jeg vil da vove at tro at det havde været meget værre at spise en halv pizza - men det er jo stadig en del af de ting som er noooo goooo i PCOS-land.
Men sådan var dét altså og så kom vi også videre.

Tredje og sidste gang jeg syndede var Søndag aften, da jeg endelig kom hjem til mig selv efter at have været væk i 5 dage. Jeg var træt og små-syg og orkede ingenting.
Jeg endte dog med at tage mig sammen og gå en tur udenfor og bim bam, "kom jeg til" at gå ind på Café Phenix og købte mig en Chai Latté to go.
Så vidt jeg kan smage, så er der riiiigtig meget sukker i sådan en Chai Latté (Tiger Spice), så dét var vist en værre een at slutte weekenden af på, MEN - again: aldrig har jeg nydt en Chai Latté så meget som jeg nød dén Chai Latté!

Og hvad er så hele pointen med dette indlæg? - andet end at 'lette mit hjerte' (ja, ja, det lyder sentimentalt, men det bærer en smule sandhed).
Tjah, det er bl.a. at sige at jeg er imponeret over hvor godt det går med det her PCO(S)-kost.
Det er ikke ment som en joke.
Jeg synes faktisk det går udover al forventning godt - "synderierne" inklusiv.
Jeg har ikke rørt kartofler/varme rodfrugter, købe-brød, sukker og havregryn i over 3 uger.
Det er altså ret vildt for sådan een som mig, der plejede at spise havregryn med sukker til morgenmad, brød i løbet af dagen og gerne rodfrugter i ovnen om aftenen.

Det er også for at sige - hvis der skulle være nogen derude som kæmper med at komme i gang eller komme videre med PCO(S)-kosten at det ér svært, men det er også muligt!
Hold fast i dig selv - forstå hvorfor du har taget det valg som du nu engang har taget.
Det handler ikke om en slankekur du kan stoppe fra igen om nogle måneder, det handler ikke om en kort periode i dit liv hvor du prøver at leve efter noget "nyt og smart".
Det handler om en total makeover af dit liv; startende med kosten.
Det handler om muligheden for at få børn og muligheden for at give dig selv et bedre udgangspunkt for resten af dine dage. Det handler om at gøre noget godt for dig.
Det er den eneste rigtige årsag til at starte på PCO(S)-kosten: At du vil gøre noget godt for dig selv.
Det er den eneste måde du kommer til at kunne holde det på - for det ér svært.
Det er dyrt og det er frustrerende og det er nogle gange til at blive helt kuk af.
Men hvis det er for dig og ingen andre end dig selv, så er der et åbentlyst mål ved det hele - og så giver det mening; selv de svære dage.

Og så har jeg da forøvrigt fundet en fin måde at komme omkring "problemet" med at ville spise ude, men at have svært ved at overholde PCO-kosten - i hvertfald her hvor jeg bor.. Jeg har nemlig fundet ud af at hvis jeg fx. spørger tjenerne på Café Phenix rigtig pænt, så får jeg lov til at købe deres sandwiches uden sandwich - altså uden brød (også to-go); og så gør de ovenikøbet potionen større :)


Det handler om ikke at lade det hele blive til forhindringer - og samtidig ikke tro at man kan komme sovende til det gode resultat.

Et godt råd jeg kan give er at man downloader app'en "Shape Up" - så har du mulighed for at følge med i hvor mange kalorier du indtager hver dag; og du kan sågar indstille den til de ønskede 33%, 33%, 33% :)


Det var vist alt for nu - hav en skønherlig weekend!!



Thursday, 17 October 2013

Dam dam dam daaaaa: SUKRIN (& muffins-opskrift)

I indlægget fra i går snakkede jeg lige kort om erstatningssukkeret Sukrin og jeg vil gerne uddybe snakken en lille smule, inden I får min lækre opskrift på Skinny Lemon & Poppyseed Muffins uden sukker! :)

Sukrin har et Glykæmisk Index (GI) og et Kalorieindhold (K) på 0 pr. 100g - modsat fx. Xylitol (Birkesød), der har et GI på 13 pr. 100g og et K på 250 pr.100g.
Det kommer fra sukker-alkoholen Erythritol der findes naturligt i bl.a. pærer, meloner, vin, soyasauce, druer m.v.

Nu lyder det måske som om jeg virkelig taler for at man bruger Sukrin (og andre sukkererstatninger), men det er langt fra rigtigt - jeg har altid været meget meget imod sukkererstatninger og kunstige sødemidler, fordi jeg, ærligt talt, tror på at særligt de kunstige sødemidler er med til at forårsage nogle af de sygdomme vi er plaget af og har været plaget af de sidste mange år. Jeg tror fx. på at kunstige sødemidler (særligt Aspartam) er medårsag til at der er så mange mennesker der får Cancer hele tiden.
Men hvad gør man så, når man pludselig står i en situation hvor sukkeret ikke kun er usundt for dig, men potentielt kan være direkte farligt for dig - og måske ovenikøbet fratage dig muligheden for at blive gravid?
Der er sikker nogle mennesker der "bare" ville kunne skære alt sukkeret fra uden at tænke så meget mere over det (selvom det nok er de færreste), men for sådan en som mig der altid har bagt når der var fødselsdage eller fester eller jeg fik folk på besøg til middag, så er det altså ikke en mulighed at skære sukkeret 100% fra uden at finde et passende alternativ. Så da jeg tog beslutningen om at starte på PCO-kosten, besluttede jeg mig også for at gå i gang med at undersøge hvilke Sukkererstatninger der var bedre end andre.
Og jeg kan da hurtigt melde ud at alt hvad der hedder "Kunstige sødemidler" (fx. Aspartam), som altså er præcis hvad vi kalder dem - kunstige; fremstillet ved en kemisk proces i et laboratorium, er et no go. (Men det synes jeg jo så også siger sig selv!!)
Af de naturligt udvundne sukkererstatninger er Sukrin og Stevia altså, efter alt at dømme (jeg har brugt timevis på at læse den ene undersøgelse efter den anden; både danske og udenlandske) de 2 bedste og "sundeste".

Men lad nu være med bare at tage mit ord for det og tro at jeg har det rigtige svar. Det er ikke sikkert jeg har ret - men jeg har taget en beslutning ift. hvad jeg har vurderet vil være bedst for mig.
Undersøg det selv. Beslut dig for hvad du tror er rigtigt for dig.
Og lad generelt være med at overgøre forbruget af sukkererstatningerne, lige gyldigt hvilket et (eller flere) du vælger.


Lemon & Poppyseed Muffins, 9 stk. 

(med Sukrin)


 

Ingredienser:

  • 82 g Sukrin
  • Revet skal fra 1 hel Økocitron (stor)
  • Saften fra 1/2 Citron
  • 121 g Mandelmel (hjemmehakket)
  • 65 g Kamut-fuldkornsmel
  • 160 g Skyr Naturel
  • 1 Æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk natron
  • ca. 2/3 tsk vanillepulver (blandet med 1/2 tsk Sukrin)
  • ca. 125 g Smør (gerne lidt mindre)
  • 1 tsk. Vanille Essens
  • 2 spsk. Birkes
  • En knivspids salt

Glasur:
  •  SukrinMelis
  • Frisk Citronsaft

Ovnen sættes til 200°.

Bland Sukrin og cirtonskal godt sammen, med hænderne, i en stor skål.
Kom Kamutfuldkornsmel, Mandelmel, Vanillepulver-sukrin, bagepulver, natron og salt ned i samme skål som Cirtonsukrinen og pland det hele sammen.
Smelt smøret og lad det køle af til du kan røre ved det uden at brænde fingrene.
Tag en ny skål og bland smør, skyr, æg, vanille-essens og citronsaft sammen (IKKE med piskeris - du risikerer bare at det skiller..).
Så vendes de "våde" ingredienser ind i de "tørre" og røres godt til du har en smooth kagedej (brug en ske eller en dejskraber til at blande tingene sammen) - til sidst tilføjes de 2 spsk. birkes.

Så fyldes dejen i de 9 opstillede muffinforme (de helt kedelige, hvide, fra Kvickly er virkelig gode; der er meget robuste og holder bedre på dejen end dem fra fx. Specialkøbmanden (don't get me wrong, jeg elsker dem fra Specialkøbmanden, men de er bare mindre egnede til denne opskrift).
Muffinformene fyldes op ca. 2/3.
Så placeres pladen med de fyldte forme mit i ovnen og bages til de er flot gyldenbrune (ca. 15-17 minutter, men det er forskelligt fra ovn til ovn, så husk at se til dem jævnligt.)

Lad de varme muffins køle af inden du tilfører glasuren.





NB! Vær opmærksom på at Sukrinmelis smelter på tungen på en anden måde en Flormelis ville gøre det, så når man tilfører citronen, bliver det lige så sødt som druesukker.
Personligt synes jeg faktisk de smager bedst uden glasuren :)






Wednesday, 16 October 2013

De første 14 dage - *Vupti*

I dag er det 14 dage siden jeg startede på PCO-kosten; det lyder måske ikke af så meget, men for mig er det nu ret så stort - jeg kunne (og ville!) have svoret på at jeg aldrig ville eller kunne afgive sådan nogle helt elementære hverdagskost-ting. Men ja, man må forbavses - selv over sig selv! ;)

Og i dag er der altså gået 14 hele dage.
"Er det så blevet lettere?" vil nogle måske spørge.
Og svaret er: både ja - og nej.
Lysten til - og behovet for - brød, havregryn, kartofler og ris er der stadig; og nogle dage tager det al viljekraft i verden ikke at gå ud i køkkenet og tage en skål havregryn (jeg har da også lovet mig selv at når der er gået en måned, så må jeg få en lille skål havregryn ;) - der blev sagt lille!) - og andre dage så tænker jeg ikke rigtig over det.

Jeg er kommet ind i en rytme de dage hvor jeg er på arbejde - jeg starter dagen med en enkelt potion skyr (okay, okay, granted her snyder jeg lidt (WHAAAT?!), for jeg spiser dem der hedder "Skyr Vanille" fra Thise - og der er altså 6-komma-et-eller-andet% rørsukker i... Men jeg har besluttet at det er i orden! - når man ser på min kost før (med brød og havregryn mv.), så er min kost jo markant anderledes nu, så jeg nægter at tro på at det er min morgenmadsskyr der vælter hele regnestykket).
   • Anyway; jeg spiser altså en "fy-ha-forbudt"-skyr til morgenmad plus et glas skummetmælk (eller 1/2 sødmælk - 1/2 vand (sødmælk smager og føles altså stadig som om man drikker ren fløde!)),
• En forholdsvis stor salat til frokost (ex. fra forleden dag: frisk rødkål, gul peber, slikærter, ærteskud, 3 cherry tomater, agurk & 1 dåse tun - ja, en HEL dåse! - eller en kål-salat med kylling fra Lêlê på Vesterbrogade)
• Og en kæmpe salat med en masse kød (gerne 200g eller derover!) til aftensmad.
Sådan har mine sidste 4 dage set ud sådan cirka.


Har jeg så lært noget indtil videre?


Jo; jeg har bl.a. lært at man skal være vågen i knolden når man prøver en opskrift af på en ny måde - man skal fx. huske at smelte smøret inden man kommer det ned til de andre våde ingredienser i en kage-opskrift (det lyder som en elementær regel, men min alvorligt overtrætte hjerne tænkte altså først over det da skaden var sket og jeg var nødt til at starte forfra..)

Jeg har også erfaret at selvom det lyder let nok at lave mandelmel selv, så tager det altså en uhensigtsmæssigt lang krig at forsøge at lave det by hand - det kan godt lade sig gøre, det tager bare uhyggelig laaang tid ;o)
Jeg er pt. stadig for nærig til at købe færdigmalet mandelmel - 239,00DKK for 750gram i Matas.. Æhh...?? Dén slags penge kan jeg ikke lige se at jeg får råd til at bruge på mel lige foreløbig.. Men jeg bliver vel rig en dag..! ;-)
Faktisk er det noget af dét jeg synes har været mest frustrerende.
Altså.. ikke mandelmelet som sådan.. Men dét faktum at det er så dyrt at leve efter PCO-kosten ( i hvertfald i starten).
Alt det vi gerne må få - kød, grøntsager, specialmel osv. - er altsammen noget der (langt hen ad vejen) koster kassen.
Det kom bag på mig hvor dyrt det var - og hvor meget kød (mv.) man rent faktisk skulle spise dagligt for at opnå den rigtige mængde protein (33% af kosten). Det er dyrt at skulle spise ca. 200+gram kød (eller anden protein) hver aften - og det var ikke noget jeg lige havde forberedt mig på da jeg gik i gang med kosten.
Mht. mel, så er det jo yderst begrænset hvad vi må få, da langt det meste mel indeholder alt for mange af de hurtige kulhydrater - vi må få fuldkornsrugmel, kamut-fuldkornsmel (som mest af alt får mig til at tænke på Kameler...!), vi må få Kokos Fibre og Mandel/nødde-mel. Og det er vist dét.
Nu har jeg så fået undersøgt hvad de forskellige ting koster - okay, okay, man kunne sikkert finde det billigere på nettet, men det er nok begrænset hvor meget man egentlig kan spare..
Det eneste fysiske sted jeg er stødt på Kokos Fibre er i Matas; her koster en pose med 1000gram 149,00DKK! Erstatningssukker: Sukrin (en af de eneste naturligt udvundne wannabe-sukre - foruden Stevia, men stevia passer i min verden kun til Lakrids, da der er en (når det bruges udenfor lakridsgenren) modbydelig eftersmag af lakrids) fås til den "fair" pris af: 89,00DKK for 500gram.
Anywho - det er dyrt (synes jeg, ja jeg gør så).

Men det vigtigste - og det mest væsentlige, hvis du spørger mig - er at det er alfa og omega at have en der gennemgår det samme som dig; en der oplever de samme op- og nedture. En der forstår hvor hårdt det er at undvære Havregryn, at undvære sit frokost-rugbrød; en der forstå hvor meget man kan savne rodfrugter der har været i ovnen - jeg tror ikke jeg kan tælle på 2 hænder hvor mange gange min søster og jeg har sms'et hinanden de sidste 14 dage. Gode råd, spørgen-til-hjælp, "åh-det-er-hårdt"-snak og meget meget andet.
Det har virkelig været en lettelse og en hjælp at have en man kunne spørge til råds, når man ikke selv synes man kunne finde ud af det mere.
Og selvom man begge to er på shaky ground og i virkeligheden begge to er i tvivl om flere af tingene, så bare det med at man er to om at beslutte hvad man må og ikke må, det gør altså bare en forskel.
Jeg havde fx. nogle kvaler ift. min "fy-ha-forbudt"-skyr og så spurgte jeg min søster til råds - sammen kom vi frem til at det altså var okay ;)

Som min søster siger "Vi skal jo altså også kunne leve" og dét kan jeg jo kun være enig i :)


Det må være alt for nu - mere update to come :)